Forside
Mine holdninger
Hvem er jeg?
Derfor konservativ
Artikler og læserbreve
Pressemeddelelser
Links
Kontakt
   
Kommunalvalg 2009
Regionsrådsvalg 2009
   

 
  Seneste fra pressen
   - Opdateret: 5/10-09

 
  Nyt fra mig
   - Opdateret: 17/10-09

 

Forside   Kontakt

Velkommen til min hjemmeside.

Jeg hedder Niels Christiansen og har været medlem af Varde Byråd siden 1. januar 2006.

I den forudgående 8-årige periode var jeg medlem af den daværende Blaabjerg kommunes kommunalbestyrelse og havde i alle årene politiske poster i Økonomiudvalget samt Plan- og Serviceudvalget. I perioden 2001-2005 var jeg formand for Plan- og Serviceudvalget.

Arbejdet med den nye Varde kommune har fyldt meget i min hverdag de seneste 4 år og har været et betydeligt og meget spændende stykke organisationsarbejde. Tilblivelsen af den nye, store Varde kommune har budt på rigtig mange udfordringer. Højt har ønsket været at den nye kommune fra dag 1 skulle sørge for bedst muligt at udnytte synergien og de bedste kvaliteter fra hver af de gamle kommuner, som nu tilsammen dannede Varde kommune.

Ikke så lidt er blevet nået i de fire første år af kommunens levetid, men der udestår stadigvæk meget, førend der er tale om en helt samlet kommune. Sammenlægningen har for nogle borgere betydet øget service og for andre desværre det modsatte. Sådan er de faktiske betingelser, når kommunens økonomi samtidig i disse år er blevet lagt i så stramme tøjler fra statens side. Den direkte rationaliseringsgevinst ved sammenlægningen kan nemlig først for alvor indhentes, når forvaltningerne bliver samlet på et rådhus.

Som medlem af Varde byråd vil jeg fortsat arbejde for en udvikling af kommunen, som bygger på kvalitet og som kan give kommunen bæredygtighed på både kort og lang sigt – det være sig økonomisk som befolkningsmæssigt.

”Hvor der er vilje er der vej !” står der på den historiske mindesten øverst på Vestjyllands højeste punkt – Blåbjerg. Et rigtig godt motto for det kommunalpolitiske arbejde. 

Med det motto håber jeg ved kommunalvalget den 17. november 2009 at få vælgernes tilslutning til, at jeg fortsat kan få lov at bidrage til politikfastlæggelsen i Varde byråd, og fremover også gerne i Regionsrådet for Region Syddanmark, som på rigtig mange måder også medvirker til at sætte rammerne for alle borgeres liv.

Tak for opmærksomheden.